Det er efterhånden længe siden, de blev brændt, kirkerne i Norge. Hvorfor er det ikke sket flere gange? Hvorfor kommer der kun én bølge, af noget så relevant, som at få nedbrudt de religiøse monumenter, der grundlæggende står for undertrykkelse, hjernevask, fornedring og mord?
For tusind år siden brændte man folk på bålet, for at være i ledtog med satan, eller for at dyrke afguder. Den eneste reelle grund til disse mord, der gerne blev indledt med lange tortursessioner, var at gud ikke ville have, at folk troede på andre end Ham. Disse afgudsdyrkere gjorde sjældent andre fortræd og var endda, som regel, mere fornuftige i deres anvendelse af naturen, end de kristne og alligevel blev de dræbt, for ikke at tro, der fandtes én altoverskyggende magt.
Nutildags brænder man ikke længere ateister og asetroende. Man nøjes med at udstøde dem og kalde dem navne, bag deres rygge. Man mener stadig, at folk, der ikke er tilhængere af den "normale" religion er psykopater og idioter. Samtidig med, man er tilhænger af en religion, der opfordrer til kvindeundertrykkelse og dyremishandling.
Er det ikke på høje tid, at kirkerne blev brændt? Er det ikke på høje tid, den juridiske magt bliver taget fra de mennesker, der står i spidsen for det vanvid? Er det ikke på tide, religionen bliver taget ud af skattebudgettet, så der kan blive brugt penge på fornuftige ting? Er det ikke på tide, Kristendomskunskab bliver taget af folkeskoleskemaet, så man kan få oplysning, istedet for formørkelse?
Bålet brænder
Flotte flammer
En dag med Bål og Brand
Kristne hader
når vi bader
ved flammehavets strand
lørdag den 3. oktober 2009
lørdag den 12. september 2009
Lørdag d. 12/9/09
Der sidder en papegøje på en pind.
Der sidder en papegøje på Herning Kunstmusem. Den sidder helt stille på en metalstang, med en lænke om benet. Den er ikke i bur, den har adgang til mad og vand. Kun det allermest nødvendige. Denne papegøje, som er en blågul ara, en af de største, smukkeste fugle i papegøjefamilien, sidder i hele museets åbningstid og kan ikke gøre andet end at spise, og drikke. Den har en tung lænke om benet, hvilket forhindrer den i at flyve, selv den mindste smule. Hvaer dag vil der komme mennesker forbi. Mennesker den ikke kender, mennesker, der tænker: "Sikke en pæn fugl, den skal vi da snakke med", men fuglen bliver bange, hver gang der kommer nogen. Fuglen bliver stresset og bange. Fuglens eneste naturlige reaktion på frygt er, at stikke af, eller bide. Og hvis denne papegøje bider en mand i fingeren, så skal manden på skadestuen og have syet fingeren sammen - bliver papegøjen virkelig bange, skal han have syet den helt på igen. Og i da fald, vil manden få al medlidenheden.
Ingen tænker på, at denne papegøje, udover at være utroligt smuk, er et meget intelligent dyr. Forskning viser at mange papegøjer, især de store, er uhyre intelligente. Faktisk ligeså intelligente som 5-6-årige mennesker. Men lænker man et 5-årigt menneske til en billedramme, så bliver den skyldige sat i fængsel og sikkert frakendt retten til at få børn. Gør man det ved et intelligent og følsomt andet dyr, så er konsekvensen højest, at man får at vide: "Det er ikke så pænt at gøre i længden, det der", men formentlig har det slet ingen konsekvens.
Er det en kunst at holde et dyr spærret inde, så det udsættes for stress og fornedring? Er det kunst at plage et dyr med konstant rædsel og psykologisk smerte? Er det kunst at lade et levende væsen sidde fastlænket, fornedret og misbrugt hele dagen og indespærret hele natten?
Hvis svaret på alle disse spørgsmål er "Ja", hvorfor sidder Joseph Fritzl så i fængsel?
Der sidder en papegøje på en pind.
Der sidder en papegøje i Amazonas. Den sidder på en pind, men den er glad. Den lever i den totale frihed, den kan flyve hvorhen den vil, stikke af, når den bliver bange, spise, det den har lyst til og søge mage, når den føler trang. Der går mennesker rundt i skovbunden og peger og ser på den store, smukke fugl. Papegøjen drejer sit hoved og ser ned på de små mennesker, dernede. Den sidder i et 30 meter højt træ og er ikke bange. En kvælerslange smyger sig henad grenen, forsøger at fange sig et godt, stort måltid mad. Men papegøjen har for længst set slangen, beregnet dens bevægelser og ved, hvornår det er på tide at flyve væk. Og med et enkelt slag med sit halvanden meter vingefang, sender fuglen sig selv langt udenfor slangens rækkevidde.
Denne fugl har lige set døden i øjnene, men dens puls er ikke steget. Den fløj bare væk, da den følte sig truet. De mennesker, den så gjorde den ikke bange, for den vidste at den bare kunne flyve væk.
Hvorfor tager folk ikke ud i nogle af Danmarks fugleparker og ser på papegøjer? Doner de 100kr til at give fugle et bedre liv, istedetfor at give penge til, at perversiteter som Joseph Fritzl-klonen Jannis Kounellis, kan udstille levende væsener på en så ulækker måde. En amerikaner har ansat mange tidligere krybskytter til, at tage turisterud, så de kan se papegøjer i naturen. Og folk betaler hundredevis af dollars for det.
Hvordan kan det være, at ordet "menneskelig" er positivt? Ingen andre dyr fører krig. Ingen andre dyr påfører andre smerte, for egen fornøjelses skyld. Løver dræber gazeller, men det er kun for at overleve. Mennesker dræber løver, for at få en flot pels og for at kunne sige, at de har gjort det. "Bestialsk" betyder at være vild og sindssyg. Men dyr dræber kun, for at spise. Nogle dyr er vilde og voldsomme, men kun fordi det er den mest effektive måde, for dem, at dræbe på.
Hvordan kan danskerne acceptere statsstøttet dyremishandling? For I skal vide, at hver gang I køber en billet til Herning Kunstmuseum, så hjæper I den danske stat emd, at holde gang i en "kunstner", der udnytter dyr på en måde, der ikke kan kaldes andet end tortur.
Jeg betaler ikke min skat for, at en smuk papegøje, kan blive stresset til døde.
Der sidder en papegøje på Herning Kunstmusem. Den sidder helt stille på en metalstang, med en lænke om benet. Den er ikke i bur, den har adgang til mad og vand. Kun det allermest nødvendige. Denne papegøje, som er en blågul ara, en af de største, smukkeste fugle i papegøjefamilien, sidder i hele museets åbningstid og kan ikke gøre andet end at spise, og drikke. Den har en tung lænke om benet, hvilket forhindrer den i at flyve, selv den mindste smule. Hvaer dag vil der komme mennesker forbi. Mennesker den ikke kender, mennesker, der tænker: "Sikke en pæn fugl, den skal vi da snakke med", men fuglen bliver bange, hver gang der kommer nogen. Fuglen bliver stresset og bange. Fuglens eneste naturlige reaktion på frygt er, at stikke af, eller bide. Og hvis denne papegøje bider en mand i fingeren, så skal manden på skadestuen og have syet fingeren sammen - bliver papegøjen virkelig bange, skal han have syet den helt på igen. Og i da fald, vil manden få al medlidenheden.
Ingen tænker på, at denne papegøje, udover at være utroligt smuk, er et meget intelligent dyr. Forskning viser at mange papegøjer, især de store, er uhyre intelligente. Faktisk ligeså intelligente som 5-6-årige mennesker. Men lænker man et 5-årigt menneske til en billedramme, så bliver den skyldige sat i fængsel og sikkert frakendt retten til at få børn. Gør man det ved et intelligent og følsomt andet dyr, så er konsekvensen højest, at man får at vide: "Det er ikke så pænt at gøre i længden, det der", men formentlig har det slet ingen konsekvens.
Er det en kunst at holde et dyr spærret inde, så det udsættes for stress og fornedring? Er det kunst at plage et dyr med konstant rædsel og psykologisk smerte? Er det kunst at lade et levende væsen sidde fastlænket, fornedret og misbrugt hele dagen og indespærret hele natten?
Hvis svaret på alle disse spørgsmål er "Ja", hvorfor sidder Joseph Fritzl så i fængsel?
Der sidder en papegøje på en pind.
Der sidder en papegøje i Amazonas. Den sidder på en pind, men den er glad. Den lever i den totale frihed, den kan flyve hvorhen den vil, stikke af, når den bliver bange, spise, det den har lyst til og søge mage, når den føler trang. Der går mennesker rundt i skovbunden og peger og ser på den store, smukke fugl. Papegøjen drejer sit hoved og ser ned på de små mennesker, dernede. Den sidder i et 30 meter højt træ og er ikke bange. En kvælerslange smyger sig henad grenen, forsøger at fange sig et godt, stort måltid mad. Men papegøjen har for længst set slangen, beregnet dens bevægelser og ved, hvornår det er på tide at flyve væk. Og med et enkelt slag med sit halvanden meter vingefang, sender fuglen sig selv langt udenfor slangens rækkevidde.
Denne fugl har lige set døden i øjnene, men dens puls er ikke steget. Den fløj bare væk, da den følte sig truet. De mennesker, den så gjorde den ikke bange, for den vidste at den bare kunne flyve væk.
Hvorfor tager folk ikke ud i nogle af Danmarks fugleparker og ser på papegøjer? Doner de 100kr til at give fugle et bedre liv, istedetfor at give penge til, at perversiteter som Joseph Fritzl-klonen Jannis Kounellis, kan udstille levende væsener på en så ulækker måde. En amerikaner har ansat mange tidligere krybskytter til, at tage turisterud, så de kan se papegøjer i naturen. Og folk betaler hundredevis af dollars for det.
Hvordan kan det være, at ordet "menneskelig" er positivt? Ingen andre dyr fører krig. Ingen andre dyr påfører andre smerte, for egen fornøjelses skyld. Løver dræber gazeller, men det er kun for at overleve. Mennesker dræber løver, for at få en flot pels og for at kunne sige, at de har gjort det. "Bestialsk" betyder at være vild og sindssyg. Men dyr dræber kun, for at spise. Nogle dyr er vilde og voldsomme, men kun fordi det er den mest effektive måde, for dem, at dræbe på.
Hvordan kan danskerne acceptere statsstøttet dyremishandling? For I skal vide, at hver gang I køber en billet til Herning Kunstmuseum, så hjæper I den danske stat emd, at holde gang i en "kunstner", der udnytter dyr på en måde, der ikke kan kaldes andet end tortur.
Jeg betaler ikke min skat for, at en smuk papegøje, kan blive stresset til døde.
søndag den 6. september 2009
Søndag d. 6/9
Efteråret kommer
Jeg har brugt denne weekend på, at være sammen med min forlovede og vores lille dreng, senegalpapegøjen Poi.
Jeg føler selv, jeg er ved at blive god til nogle af de ting, jeg forsøger at blive god til og det er jo slet ikke en dum ting at føle. I skrivende stund sidder Lina(min forlovede) og læser i en af sine filosofibøger, mens Poi sidder på min skulder...
Jeg skal snart igang med at læse Relief igen. Nu har jeg læst den hvert efterår, siden jeg var 15, så selvom der ikke er noget overraskende i den, for mig, så bliver jeg alligevel ved med, at synes den er god.
Jeg overvejer at finde nogle andre, at spille spil med. Jeg har efterhånden en spilbar styrke til Confrontation, eller Ragnarok, 19 orcer, der også snildt ville kunne bruges til Warlord(har jeg ladet mig fortælle). Egentlig vil jeg nu helt bare male dem og så måske bruge dem til noget rigtigt rollespil, men det ved jeg nu snart ikke, om jeg har kræfterne til, at komme igang med igen... Desuden egner mine figurer sig vist mere til at stå på en hylde og se smarte ud, end til at blive flyttet land og rige rundt og tumlet rundt i en figurkuffert. Jeg bruger så meget tid på malingen, at jeg ville blive råddent sur, hvis noget knækkede af, eller lakken blev ridset. Ikke at jeg er specielt god til at male, endnu, men jeg håber da, at mine anstrengelser kan ses...
Jeg vil også gerne have gang i et band. Jeg savner at spille med nogle ligesindede og ikke bare spille lejrbålsguitar til nogle tumpers ide om, hvad musik skal gå ud på. Big Fat Snake My Ass! Danmarks bedste rockband? Manden kan jo ikke spille guitar og pianisten hamrer, så man skulle tro, hans bevægelser var krampetrækninger! Lad os bare sige, at et coverband ikke lige er min kop the... Det viser sig jo, at der er en del Death- og Black Metal bands i Odense, endda flere, der søger guitarister, men jeg har ikke lyst til at komme ind i et allerede etableret band. Jeg har selv så meget musik liggende, som kun mangler trommer og en ordentlig studieproduktion, at jeg vil have svært ved at indordne mig efter andre bandmedlemmers forudindtagede idiosynkrasier. "Det her lyder fandme godt!" -Nej, det lyder ligesom de fire andre sange, du lige har spillet. Det lyder ikke godt; Du synes, det lyder godt. Der er en væsentlig forskel på folks smag og min smag er bare ikke så nem at tilpasse. Jeg nægter at gå på kompromis med den gængse opfattelse af, hvordan musik skal lyde. Det kan godt være, folk har svært ved at se det kreative i Funeral Doom, men det er jo en kunstform. Almenkendt popmusik, rock, endda væsentlige dele af metalscenen er så populistisk opbygget, at det ville være nemmere at skære det hele over en kam og kalde det Pengemaskinen.
Jeg lukker galde ud, men den moderne musikverden frustrerer mig såmeget, at jeg har svært ved at holde det ud. Nogle mennesker skulle bare ikke have lov at komme i nærheden af en guitar, eller et lydstudie.
Jeg glæder mig til det er mørkt, når jeg når Vejle.
Jeg glæder mig til min fødselsdag, hvor jeg for en gangs skyld har fri.
Jeg glæder mig til jeg har råd til, at købe nogle Brontops Riders.
Jeg glæder mig til at have råd til at holde fri i længere tid ad gangen.
Dette er første gang jeg har skrevet en blog, måske også den sidste. Det er bare meget rart, at få nedfældet sine tanker engang imellem...
Jeg har brugt denne weekend på, at være sammen med min forlovede og vores lille dreng, senegalpapegøjen Poi.
Jeg føler selv, jeg er ved at blive god til nogle af de ting, jeg forsøger at blive god til og det er jo slet ikke en dum ting at føle. I skrivende stund sidder Lina(min forlovede) og læser i en af sine filosofibøger, mens Poi sidder på min skulder...
Jeg skal snart igang med at læse Relief igen. Nu har jeg læst den hvert efterår, siden jeg var 15, så selvom der ikke er noget overraskende i den, for mig, så bliver jeg alligevel ved med, at synes den er god.
Jeg overvejer at finde nogle andre, at spille spil med. Jeg har efterhånden en spilbar styrke til Confrontation, eller Ragnarok, 19 orcer, der også snildt ville kunne bruges til Warlord(har jeg ladet mig fortælle). Egentlig vil jeg nu helt bare male dem og så måske bruge dem til noget rigtigt rollespil, men det ved jeg nu snart ikke, om jeg har kræfterne til, at komme igang med igen... Desuden egner mine figurer sig vist mere til at stå på en hylde og se smarte ud, end til at blive flyttet land og rige rundt og tumlet rundt i en figurkuffert. Jeg bruger så meget tid på malingen, at jeg ville blive råddent sur, hvis noget knækkede af, eller lakken blev ridset. Ikke at jeg er specielt god til at male, endnu, men jeg håber da, at mine anstrengelser kan ses...
Jeg vil også gerne have gang i et band. Jeg savner at spille med nogle ligesindede og ikke bare spille lejrbålsguitar til nogle tumpers ide om, hvad musik skal gå ud på. Big Fat Snake My Ass! Danmarks bedste rockband? Manden kan jo ikke spille guitar og pianisten hamrer, så man skulle tro, hans bevægelser var krampetrækninger! Lad os bare sige, at et coverband ikke lige er min kop the... Det viser sig jo, at der er en del Death- og Black Metal bands i Odense, endda flere, der søger guitarister, men jeg har ikke lyst til at komme ind i et allerede etableret band. Jeg har selv så meget musik liggende, som kun mangler trommer og en ordentlig studieproduktion, at jeg vil have svært ved at indordne mig efter andre bandmedlemmers forudindtagede idiosynkrasier. "Det her lyder fandme godt!" -Nej, det lyder ligesom de fire andre sange, du lige har spillet. Det lyder ikke godt; Du synes, det lyder godt. Der er en væsentlig forskel på folks smag og min smag er bare ikke så nem at tilpasse. Jeg nægter at gå på kompromis med den gængse opfattelse af, hvordan musik skal lyde. Det kan godt være, folk har svært ved at se det kreative i Funeral Doom, men det er jo en kunstform. Almenkendt popmusik, rock, endda væsentlige dele af metalscenen er så populistisk opbygget, at det ville være nemmere at skære det hele over en kam og kalde det Pengemaskinen.
Jeg lukker galde ud, men den moderne musikverden frustrerer mig såmeget, at jeg har svært ved at holde det ud. Nogle mennesker skulle bare ikke have lov at komme i nærheden af en guitar, eller et lydstudie.
Jeg glæder mig til det er mørkt, når jeg når Vejle.
Jeg glæder mig til min fødselsdag, hvor jeg for en gangs skyld har fri.
Jeg glæder mig til jeg har råd til, at købe nogle Brontops Riders.
Jeg glæder mig til at have råd til at holde fri i længere tid ad gangen.
Dette er første gang jeg har skrevet en blog, måske også den sidste. Det er bare meget rart, at få nedfældet sine tanker engang imellem...
Abonner på:
Opslag (Atom)
